Jeanné Vetling

Min tale til opstillingsmødet d. 31. maj

God aften!

Hvor er vi på vej hen? Hvilket samfund ønsker vi? Hvilke værdier, er vigtige for os – både som parti og samfund? Når jeg læser aviser, når jeg hører debatter, når jeg deltager i debatter på fx Facebook, rammes jeg af og til af en opgivenhed. Jeg bliver trist og træt i en kort stund, og så får jeg lyst til at kæmpe. Og derfor står jeg her i dag, fordi jeg gerne vil være en stemme i debatten. Fordi jeg mener, der er brug for os radikale i debatten om hvor, vi er på vej hen, og hvilket samfund, vi ønsker.

Jeg ønsker, at vi i folkeskolen, giver lærerne respekten og pladsen tilbage, så de kan bruge deres faglighed til at lave verdens bedste skole. Og så skal vi arbejde for, at folkeskolen bliver det naturlige førstevalg. Vi skal selvfølgelig stadig støtte fri- og privatskoler, men mit håb er, at færre vælger dem i fremtiden. Og at, hvis de vælger en fri- eller privatskole, at de så gør det på basis at et tilvalg af en privatskole og ikke et fravalg af folkeskolen, som det er for flere og flere ressourcestærke forældre i dag, for jeg ønsker ikke et a og b hold af børn i fremtiden.

Jeg ønsker, at vi, når det gælder integration, stiller klare og tydelige krav, så alle lærer dansk og får mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Samtidig bliver vi nødt til at få folk til at forstå, at vi radikale faktisk godt ved, at integrationen halter på nogle områder. Men vi skal styre samtalen væk fra kultur og religion, og fokuserer mere på løsninger. Alt andet er forsimplet og fordomsfuldt. Vi skal simpelthen flytte fokus væk fra symbolpolitik og hen på realpolitik.

Så hvilken type kandidat får I så, hvis I vælger mig i dag? I får en engageret kandidat, som vil arbejde for Vestegnen. Vi skal have fokus på ghetto-pakken. Børn skal ikke tvinges i daginstitutioner. Det løser intet, men kan derimod skabe en modvilje mod det danske samfund og de danske institutioner. En modvilje som børnene helt klart vil kunne mærke. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke mener, vi skal have større fokus på børns sproglige kompetencer. Men det gælder alle børns sproglige kompetencer. Vi skal støtte forældrene, så de kan støtte børnene, for kun på den måde kan vi gøre op med den stigende ulighed vi ser i samfundet. Skolerne og daginstitutionerne for den sags skyld skal have større mulighed for at understøtte børns sprog – både børn med dansk som modersmål og børn med andre modersmål.

Børn af højtuddannede forældre hører væsentlig flere forskellige ord, end børn af forældre med lavere uddannelse, og det betyder, at de allerede inden skolestart er foran. Den forskel kan vi forsøge at udligne – både ved at støtte forældrene og ved at sørge for, at børnenes sproglige udvikling understøttes i bl.a dagtilbud. Og ja, det vil være godt at få flere børn i udsatte boligområder i daginstitution inden de starter i skole, men det skal være af frivillighedens vej. Og det skal være, fordi daginstitutionerne er så gode, at forældrene ønsker at sætte deres børn der.

Jeg står her også i dag, fordi jeg gerne vil engagere mig endnu mere i vores partis udvikling. Vi er jo inde i en rigtig god proces – både internt og eksternt, og den vil jeg gerne være med til at videreudvikle. Min ambition er at det håb, som Alternativet skabte, for politik på en ny måde, er noget, vi kan tage tilbage. Vi skal blive ved med at være bundsolide og troværdige, så vi kan vise folk, at Radikale – os kan man stole på! Og det kræver, at vi bliver bedre til at kommunikere vores politik ud. Et eksempel på, hvor det faktisk lykkedes at få kommunikeret vores politik ud, var i forbindelse med regionernes afstemning om lock-out. Vi fik det faktisk i gennem, at vi var imod så massivt et lock-out varsel.

Når vi skal have nye vælgere og nye medlemmer skal vi have en strategi for det. Og vi skal finde en balance mellem vores meget faktaorienterede argumentation og story-telling. Vi bliver simpelthen nødt til at fortælle den gode historie, for det er det, der kan rykke stemmer. Vi skal fortælle hvor meget det faktisk nytter, at støtte op omkring den grønne omstilling, og hvorfor vi bliver nødt til det. Ikke at vi skal køre dommedagsstrategier af, som nogle fra højrefløjen kan have en tendens til, når vi taler om integration. Men vi skal heller ikke lægge fingre i mellem.

Vi skal tale EU og et internationalt forpligtende samarbejde op. Vi skal fortælle om den sikkerhed og stabilitet et Europa i fælles fremgang kan give os her i Danmark. Selvfølgelig skal vi også se på de problemer, der nu en gang er med EU. Det er tungt og bureaukratisk, og hvis vi ignorere det, går vi EU-modstandernes ærinde. Vi må ikke lukke øjnene, men vi skal også fremhæve alle de positive effekter, der er ved at være medlem. Store internationale og grænseoverskridende problemer skal og kan kun løses i fællesskab.

Jeg vil desuden arbejde for, at vi får markeret vores sociale profil meget mere ud ad til. Det at stille krav til folk, er ikke ensbetydende med, at vi ikke har forståelse for de udfordringer, mange kæmper med i det daglige. Og det skal vi være bedre til at italesætte.
Folk, der bliver ramt af sygdom, skal ikke mødes med mistro, men med tillid og respekt. De skal ikke igennem et årelangt afklaringsforløb, hvor de bliver sendt ud i den ene jobprøvning efter den anden. Det må være muligt, at skabe plads til individet og ikke kun sætte folk ind i kasser, hvor de skal igennem de samme pakkeløsninger. Det tror jeg på, er mere effektivt og lagt mere værdigt.
Og hvem er jeg så? Jeg er 39 år gammel, gift og mor til to. Jeg er pt i gang med et karrieskifte efter ti år som dansklærer og vejleder for udlændinge, og er derfor tilbage på skolebænken for en kort periode her i maj og juni, idet jeg tager et kursus i politisk kommunikation på journalisthøjskolen. Jeg håber, at det også kan hjælpe mig i mit politiske liv, så jeg bliver meget skarpere til at lægge en god strategisk plan for en eventuel valgkamp. Og jeg har jo valgkamps erfaring fra den kommunale valgkamp som spidskandidat i Herlev. Det var en valgkamp, som jeg lært utrolig meget af, og jeg fik opbygget et kendskab til mig som politiker, som gør, at jeg har en fundament at bygge videre på, for ikke siden 2005 har en spidskandidat for radikale fået så mange personlige stemmer i Herlev, som jeg fik ved valget.

Det, jeg vil forpligte mig til, hvis I vælger mig, er ikke at glemme mit bagland. Jeg vil være tilgængelig og planlægge min kampagne i samarbejde med jer. Og jeg vil love, at jeg vil lytte til jer. Det at være folketingskandidat er for mig en ære, der forpligter. Det er ikke bare et personligt præstige projekt, men en drøm for mig. En drøm om at kunne gøre en forskel, hvor banalt det end lyder. For jeg mener, at Danmark har brug for os radikale til at kæmpe mod den stigende nationalisme, der er i samfundet generelt og på højrefløjen i særdeleshed. Og der er også brug for os på venstrefløjen til at trække socialdemokratiet i en mere humanistisk retning og alternativet ned på jorden. Der er brug for os realistiske idealister. Og derfor ønsker jeg at repræsentere Radikale Venstre og Vestegnen i en kommende valgkamp.

Skriv et svar

Luk menu