Finanslov og symbolpolitik af værste skuffe

Jeg har, siden den nye finanslov blev fremlagt, gået med en ret stor frustration, som er meget svær at sætte ord på, men nu vil jeg alligevel forsøge.
Det handler om proportioner. De næste 4 år skal der bruges over 750 millioner kroner på at sætte 100 mennesker ud på øen Lindholm. 750 millioner kroner!!! Er I klar over, hvor meget velfærd vi kunne få for de penge? Er I klar over hvor meget tryghed, vi kunne får for de penge? Eller hvilken forskel, det kunne gøre for vores klimaindsats, hvis vi brugte de penge på grønne projekter?
Og nej, jeg underkender ikke den angst, nogle har for at have afviste og eventuelt tidligere dømte asylansøgere som naboer. Det kan jeg sagtens forestille mig. Og selvom politiet ikke kan registrere en stigning i kriminaliteten omkring Kærshovedgård (læs mere her), så er folk utrygge, og det skal ingen være i deres eget hjem. Det skal der gøres noget ved, men der må da være en billigere løsning!? Det virker som en løsning, der kun er lavet for at tilfredsstille Dansk Folkeparti. En løsning, som de også har meget nemt ved at sælge. De har nu et klart budskab – “Vi sender kriminelle ud på en øde ø. Se, vi gør noget!” Det virker som om ideen på ingen måde er gennemtænkt – måske fordi det skulle gå lidt hurtigt med at få finansloven igennem?
Jeg bliver – nærmest pr automatik – noget skeptisk, når nogle mener, de kan løse et relativt svært problem, men et knips. Og det er nok derfor, jeg er så tvivlenede overfor denne idé. Jeg tror simpelthen ikke på den. Jeg tror ikke, det bliver en succes. Jeg frygter, at vi bare ender med at kaste en masse penge ud af vinduet – på symbolpolitik. Ligesom dengang man lavede asyllejre med telte, som endte med at stå tomme. Det var også symbolpolitik af værste skuffe, og det kostede samfundet en formue (læs mere her). Og til hvilken nytte? INGEN! Teltene stod tomme. Og nej, de skræmte ingen væk. Og det er også det samme, der kommer til at ske med øen – den bliver en skamstøtte over en uovervejet symbolpolitik. En symbolpolitik, som vi alle er med til at finansiere. En symbolpolitik, som vi alle kommer til at mærke konsekvenserne af næste år, når kommunernes udgiftslov bliver beskåret med en halv milliard (læs mere her). Det betyder, at kommunerne skal bruge færre penge på bl.a. skoler og ældrepleje. En symbolpolitik, som allerede nu går verden rundt (se her). Er det en prioritering, du kan stå indefor?
Det kan jeg ikke. Jeg vil en anden vej, og jeg ønsker at der i fremtidens politik igen kan blive plads til velovervejede beslutninger. Vi har brug for en anden vej, hvor det ikke er angsten, der styrer os, men håbet. Vi har brug for at bruge penge på vores ældrepleje, på bedre normeringer i daginstitutionerne og ikke mindst vores folkeskoler.
Vi har kort sat brug for at få anstændigheden og sagligheden tilbage i dansk politik, for det her er disideret uanstændigt – ikke bare overfor dem, der nu skal bo på en øde ø, men også overfor vores allesammens velfærd.

Skriv et svar

Luk menu