Vi får skattelettelser i løbet af 2018, det har regeringen og DF besluttet, og som en del af finansieringen indfører man nu brugerbetaling på danskuddannelserne. Det er en besparelse, som i det lange løb kan gå hen og blive rigtig dyr. Hvorfor spørger du så måske. Læs videre, og så finder du svaret.

Forslaget kommer til at ramme tre meget forskellige grupper.

Gruppe et er de lavtlønnede, tit ufaglærte arbejdere, der kommer til Danmark. De kommer typisk fra Østeuropa og lande udenfor EU – fx Kina. Denne gruppe skal ikke gå til dansk, men mange af dem vælger det alligevel. Som en tidsinvestering i deres egen og deres børns fremtid her i Danmark. Når de lærer dansk, har de mulighed for at støtte deres børn, når de starter i den danske folkeskole, og måske tager de også selv en uddannelse eller finder et bedre job, som kræver, at de kan tale dansk. Du møder dem, når du køber sushi, for mange af dem laver den. Måske møder du dem slet ikke, for de har været på din arbejdsplads i løbet af natten for at gøre rent. Mange af dem kommer sjældent i kontakt med danskere, og derfor er det virkelig svært at lære dansk. Hvis de i fremtiden skal betale 12.000kr for at lære dansk, frygter jeg, at de fravælger det. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke har råd.

En anden gruppe, forslaget rammer, er de udenlandske studerende, som kommer hertil fra et EU-land. De læser på universiteterne, på professionshøjskolerne, og du møder dem måske, når du bestiller en kop kaffe på en café i byen. Mange af dem får en uddannelse her i Danmark, som de gerne vil bruge her i Danmark, men i fremtiden kan det blive svært. Hvis de ikke taler dansk, bliver de fravalgt på mange arbejdspladser. Og til sidst rejser de hjem – eller til et andet EU-land.

Den sidste gruppe, forslaget rammer, er de vidensmedarbejdere, virksomhederne ansætter. Eller måske især deres familier. Når en virksomhed ansætter en specialist fra fx USA, tager vedkommende tit sin mand eller kone med. Ægtefællen er tit lige så veluddannet og forventer at kunne finde et job her i Danmark. I mange internationale virksomheder arbejder man på engelsk, men i rigtig mange små og mellemstore virksomheder er arbejdssproget selvfølgelig dansk. Som det er i dag, får begge to mulighed for at lære dansk, og det øger chancen for at ægtefællen også finder et arbejde, og at familien derfor vælger at blive i Danmark. De har selvfølgelig – i modsætning til de to første grupper – råd til selv at betale for danskundervisningen, men de skal beslutte at gå til dansk med det samme, ellers mister de deres ret til undervisningen. Og hvis kontrakten i første omgang er midlertidig, fravælger man måske at begynde, for man skal jo lige se tiden an….

For den enkelte kan det have stor betydning at lære dansk, men det er endnu vigtigere for samfundet, at de indvandrere, der nu en gang kommer hertil, lærer sproget. Det har betydning for deres integration, og det har især betydning for deres børns integration.

På sprogcentrene lærer vi ikke bare folk dansk. Vi underviser dem i dansk kultur, i dansk historie, i danske værdier og samfundsforhold. I fremtiden kommer færre til at lære om vores syn på demokrati, på ytrings- og religiosfrihed og om rettigheder og pligter.

Denne lov kan få store samfundsøkonomiske konsekvenser, og den er et udtryk for, at man desværre ikke har lært af vores fejl i 60’erne og 70’erne, hvor man antog, at så længe folk arbejdede, så skulle de nok lære dansk. I dag kæmper vi med datidens fejlslagne integration, og det er der en risiko at vi også kommer til i fremtiden, når loven bliver vedtaget i Folketinget.

Luk menu